ABROS.DK
En platform og netværk for ildsjæle
Forside
Vær med!
Hvem er ildsjælene
Vores projekter
Støtteprojekter
Kontakt os
Flere projekter
Støtteprojekter

Udvalgte ildsjæle initiativer vi støtter og har støttet


Hjælp Rosa


Rosa Forozan Faizzad - initiativtager til FUNK - Foreningen for Unge Nydanske Kvinder                                    Foto:  Nicolai Brix


Ildsjælen Rosa Farizzad har behov for netop din hjælp! Rosa besluttede sig for at stifte sin egen forening i håb om at give sig selv og andre unge nydanske kvinder et tilhørssted i foreningslivet. 

Siden har foreningen med hjælp fra Dansk Ungdoms fællesråd gennem vejledning, kurser og økonomisk støtte, været igennem en utrolig stærk udvikling.

FUNK startede som en facebook gruppe i juli 2008, blev så til en lokal forening i Århus, til nu at være en landsdækkende forening.

Rosa skriver:

"Vi søger ildsjæle!  Vi søger ildsjæle, der;

1. Har lyst til at gøre en forskel for andre, samfundet og ikke mindst sig selv!

2. Vi søger nogle der forstår vigtigheden af frivilligt arbejde, og som forstår at have et ansvar.

3. Vi søger nogle ansvarlige, seriøse og ambitiøse kvinder, der er villige til at arbejde, selvom det er frivilligt og ulønnet"


Vil du være med til at repræsentere den unge nydanske generation? så bliv en del af FUNK og få indflydelse!

Det kan du gøre ved at henvende dig til FUNK og skrive hvad du er god til eller fortælle om netop dine spidskompetencer.



- FUNK´s aktivitetsudvalg


Aamer udtaler: "Rosa og jeg havde en kort snak om FUNK til en begivenhed og jeg er slet ikke i tvivl om, at Rosa brænder for at få sit livsprojekt forankret. Jeg ser en ildsjæl i hende og hun minder

meget om os tre brødre dengang vi var meget aktive i foreningslivet før vores støttekoncert. Det er derfor, en fornøjelse for mig, at kunne hjælpe nydanske kvinder frem i samfundet og samtidigt være Rosa behjælpelig med hendes livsprojekt.

Jeg opfordrer alle interesserede ildsjæle og konstruktive kræfter i landet til at tage kontakt til hende og være med til at udvikle en forening der er en absolut nødvendighed i ethvert samfund.

 


Kontakt FUNK nu og hør om dine muligheder. FUNK's site finder du ved at klikke her.

Rosa har været i TV2 Lorry Brunch hvor du kan se og høre hende fortælle om FUNK ved at klikke her.


STOP VOLDEN

"STOP VOLDEN" KONCERT PÅ RÅDHUSPLADSEN DEN. 19. MARTS 2009

Ildsjælene Helen Toft, Nikolaj Baran og Martin Hartvig valgte at gøre en forskel - de tre ildsjæle gik forrest i forhold til at markere hvad største parten af den danske befolkning følte - nu var det nok med al den vold!

Denne markering skete i form af "STOP VOLDEN" koncerten der afholdtes på Rådhuspladsen. Ahmad brødrene var med til at hjælpe ildsjælene og det blev til et samarbejde med flere partnere som fremgår af ovenstående koncert plakat.


-"STOP VOLDEN" koncert på Rådhuspladsen


Helen Toft, Nikolaj Baran og Martin Hartvig bad om borgernes hjælp! De skrev:

Sidste års store succesfulde fakkeloptog i København under temaet ”Meningsløs vold skal stoppes nu”, har vi i år valgt at følge op med en koncert den 19. marts på Rådhuspladsen, der har til formål at sætte fokus på dette.

Selve arrangementet starter kl. 17 og løber til klokken 22, og vil byde på en lang række danske kunstnere, der som os også mener, at det må være nok nu!

Der vil hele aftenen blive solgt lys, der kan tændes og stilles ved en form for offer væg, til minde for ofrene og deres efterladte. Samtidig vil der blive mulighed for at købe t-shirts med skriften ”Stop volden”. Da det ikke er hensigten, at eventet skal give overskud, vil alt overskud blive doneret til Landsforeningen "Hjælp Voldsofre".

Klokken 20 vil der som under fakkeloptoget sidste år, også i år være et minuts stilhed til ære og respekt for ofrene og deres nærmeste.

Da hele arrangementet vil være gratis at opleve, håber vi på stor opbakning fra befolkningen.

Tag dine venner og familie med og få en god aften!

Vi glæder os til, at se dig!

Bedste hilsner, Helen Toft, Nikolaj Baran og Martin Hartvig

- Helen Toft,  var en af initiativtagerne til koncerten

Se og hør de tre ildsjæles bevæggrunde for koncerten ved at klikke her.

Artikler: "Hele nationen! på gaden imod vold" "Ildsjæl overfaldet flere gange" "Volden må ikke blive hverdag"    

 KNA Connected: Kom nu - stop volden! - KNA Connected feat. Laura - KOM NU - en musikalsk kommentar til vold og bandekrig.

-"STOP VOLDEN" KONCERT PÅ RÅDHUSPLADSEN DEN. 19. MARTS 2009                            Copyright © Paw Peter Larsen 2009

Brødrene Ahmad - Aamer, Asif og Kashif udtalte: "Vi er utrolige glade for dette initiativ - vi støtter alle samfundsgavnlige tiltag der arbejder for et trygt og sikkert samfund.

Vi har derfor valgt at hjælpe til og opfordrer den danske befolkning om at støtte op omkring dette initiativ ved at møde op til arrangementet og samtidig hjælpe Helen, Nikolay og Martin med at gøre en konkret forskel" .


Hjælp Steen Kofoed

- Steen Kofoed

Ildsjælen Steen Kofoed har nu behov for din hjælp! Steen har sammen med ligesindede oprettet en privat fond ”Sindsro” som har til hovedformål at drive et hospital for psykisk syge. 

Steen skriver:

Jeg stillede mig selv spørgsmålet. Hvad skal jeg give til verden?
Svaret kom næsten med det samme som en række billeder, følelser og helt konkrete anvisninger til, hvordan et hospital for psykisk syge skulle fungere. Oplevelsen var smuk, og der var ingen tvivl i mit sind. Jeg skulle skabe et hospital for psykisk syge.I samme vision fik jeg også en oplevelse af, at jeg skulle gøres klar, klædes på på alle planer, så jeg kunne løfte denne store opgave.

Det er et stort arbejde at ville skabe et hospital for psykisk syge i Danmark.

Jeg har brug for din hjælp, så jeg kan komme i gang med at hjælpe endnu flere, end jeg allerede gør.

Du kan hjælpe på mange måder:

Fortælle din omverden om Sindsro. Melde dig ind i støtteforeningen - se www.sindsro.dk
Bruge dit netværk- skabe kontakter så Sindsro får kontakt til kommuner m.m.
Kontakte de virksomheder og fonde, du kender og få dem til at støtte Sindsro
Donere penge
M.m…
Hvis du har andre ideer til, hvordan du kan støtte Sindsro, så er du altid meget velkommen til at skrive til mig.

På forhånd TAK
Steen Kofoed  - email: mail@sindsro.dk


Hjælp Fiona


- Fiona har godt fat i hendes blæksprutte

Klik her for at se en video Fiona´s forældre har udarbejdet.

Ildsjælen Gitte Madsen har valgt gøre en konkret forskel ved at hjælpe Fionas forældre, Benjamin Guldhammer Hasnaoui og May-Britt Petersen med Fionas sygdom.

Du kan nu være med til at hjælpe Fiona. Benjamin og May-Britt skriver:

Fiona er født med udbredt hypotoni, skyldet rett syndrom.
Det betyder at Fiona ikke har nogen mobilitet og derfor er 100% afhængig af hjælp til alt.
Rett syndrom giver ikke Fiona mulighed for et selvstændigt liv, med de muligheder som du og jeg har.


 Derfor har vi valgt at træne Fiona efter IAHP, bedre kendt som Doman metoden.
At kalde det Doman metoden er ret misvisende, da det lyder som om der er 1 løsning på alle hjerneskadede børns problemer, men sådan er det ikke.

Hvert barn der kommer på instituttet i USA, får tilrettelagt deres eget program udfra faglig vurdering af div. eksperter der har arbejdet på området i mange år.

IAHP fokuserer på at stimulere alle dele af hjernen, herunder syn, hørelse, kropsstimulering og mobilitet samt det intellektuelle område.

Denne træning er så intensiv at der er resultater med 1000 vis af hjerneskadede børn der er blevet raske, velfungerende, og vigtigst af alt; uafhængige af andres hjælp.

Tænk en gang, hvis det var dig. Hvis du skulle have hjælp til alt, spise, bad, toilet, børste tænder, at rykke dit ben hvis det lå ubehageligt, altså ALT.

Eller endnu værre, tænk hvis det skete for dit barn!

På instituttet i USA skal Fiona evalueres hvert ½ år. Såfremt vi har råd til det.
Det er omkosteligt, men det virker. Vi ser allerede tydelige fremskridt hos Fiona.

Hun er nu i stand til at kommunikere med os. Hun siger; FAR OP :o) om morgenen kl. ca 5 :o)
Og hun er blevet super god til at give udtryk for hendes følelser, hvilket hun aldrig før har gjort.
Før brokkede hun sig ikke ved sult, tørst, varme eller kulde.
Nu, ;o) er jeg forbavset over at I ikke har hørt hende;o)

Vi mangler en masse penge til at få Fiona til evaluering i USA. Det koster os ca. 80.000 kr pr. rejse derhen, så det er rigtig mange penge.

Det vigtigeste for os lige nu er dog at få råd til at give Fiona stamcellebehandling, som skulle have en meget positiv virkning, ved at gå ind og erstatte defekte celler. Denne behandling bliver ikke lavet herhjemme, vi er derfor nødt til at rejse til udlandet og få behandlingen. Behandling koster 180.000 kr (30.000$). første behandling og 70.000 (12.500$) efterfølgende.
Det er dog ikke sikkert at det er nødvendigt med mere end én behandling.
Der er stort håb for denne behandling og sammen med IAHP er vi sikre på at vi kan give Fiona et fuldt liv, der varer ligeså lang tid som dit og mit.

Derfor beder vi DIG om hjælp.

Hvis du ønsker at hjælpe Fiona kan du donere et vilkårligt beløb til Fionas konto i Danske Bank,
Reg. nr. 3164 Kontonr. 3164263061

IBAN nr.: DK5530003164263061
Swift code: DABADKKK

Alle beløb bliver brugt på Fionas behandling.

Skulle Fiona ikke længere have brug for pengene, doneres det indestående beløb til foreningen; Hjernebarnet.

Tak fordi du læste det her, og tak for hjælpen.

Kram fra Fionas forældre, Benjamin & May-Britt

Klik her for at læse mere om Fiona.


Hjælp Jacob Juul-Hansen


- Jacob Juul-Hansen

Ildsjælene Jacob Juul-Hansen, Marcus Ali Goodarzi og Jesper Grann har taget initiativ til at starte en karateklub på Nørrebro i København.
Du kan nu være med til at gøre en forskel ved at hjælpe de tre ildsjæle. Jacob, Ali og Jesper forklarer klubbens formål;

Klubbens formål er, at bedre integrationen i lokalområdet for specielt børn og unge med anden etnisk
baggrund end dansk. Klubben samarbejder med kommunen, lokale SSP medarbejdere, skoler, integrationskonsulenter
og andre integrationsprojekter.

Eleverne bliver eksplicit undervist i disciplin, respekt, høflighed, koncentration og målrettethed, så de bedre kan begå
sig i det danske samfund - og på sigt opnå en højere uddannelse. Eleverne vil lære om Japansk kultur og vil således opleve
kulturdiversitet, som kan være med til at relativere egen kultur i Danmark. Der vil være lektiehjælp og forældremøder i
karateklubben.

Ali Marcus Goodarzi er 5. Dan, og har tidligere været Danmarksmester flere gange. Ali er gift med Rikke,
har 2 børn, har opnået en Master i Idræt fra Københavns Universitet og er pt. landsholdstræner for
det danske karatelandshold. Ali er netop nu i gang med at opbygge et team af rollemodeller.
Vi kan ikke realisere projektet med nuværende økonomi. Vi søger derfor støtte til faste omkostninger, indkøb af rekvisitter til
omklædnings- og fælles rum, opsøgende arbejde på skoler/ungdomsklubber samt træningsudstyr.
Støtte bidrag på plus 5.000 kr. imødeses.

På forhånd tak for din støtte !
Jesper, Ali og Jacob

Jesper, Ali og Jacob har alle trænet karate i plus 23 år. Klik her for at læse mere om projektet og for kontakt.


ForsideVær med!Hvem er ildsjæleneVores projekterStøtteprojekterKontakt os